Forside » Hold info

TILMELDING FOREGÅR PR. MAIL. DER GÆLDER “FØRST TIL MØLLE” PRINCIPPET.
Der er 8-10 pladser på hvert hold, og i får alle besked pr. mail om i er tilmeldt.
– supplerende og vigtig information vil også fremgå pr. mail.

Har du lyst til at prioriterer din tid sammen med hunden, så den bliver velstimuleret,
glad og samarbejdsvillig i din hverdag, så er der tilmelding til træning nu.
Jeg vil gennem praktisk træning dele min erfaring for et menneskeligt, konsekvent og
kærligt lederskab. Et godt lederskab opnås ved, at være mere opmærksom på hundens
kropssprog og mimik, og at ”time” og belønne den ønskede
adfærd man ønsker hos hunden på en positiv måde.
Træningen henvender sig til alle hunde i alle aldre og deres mennesker. Alt træning tager hensyn til racernes og menneskernes forskellighed.

Min hensigt med træningen er, at der udelukkende trænes med positiv forstærkning, hvilket vil sige, at der ikke anvendes nogen form for vold og magt, altså ingen form for fysisk straf.

Læringsmetoder: Ja – nej metoden, ja og forstærk og eller clicker metoderne.

Max. 4-8 deltagere pr. hold.

Træningsplads: Kærgaardsvej 79, 6052 Viuf

Læs mere om de enkelte hold her:

Tilmelding nødvendig

Tilmeldingen er bindende og der tilbagebetales ikke kursusgebyr

Jeg anbefaler der trænes med almindeligt fast halsbånd, kropssele og dressur line
Kvælerhalsbånd/kædehalsbånd, pighalsbånd og gå-pænt-sele/smertesele er ikke tilladt.

Børn under 14 år bør ikke træne, hvis ikke andet aftales med Tina Fisker

Tæver i løbetid udelukkes ikke, men der tages særlige forbehold,
dette aftales nærmere med Tina Fisker.

Hunden skal være regelmæssigt vaccineret, hvilket betyder hunden skal være vaccineret hvert år. Hunden skal være lovpligtig forsikret.
Jeg anbefaler en udvidet ansvarsforsikring og sygeforsikring.

Træningen foregår på eget ansvar, og man er indforstået med, at hundene slippes løs under leg/socialisering og indkald.