Forside » Clicker træning

Hvad er click træning og hvorfor click træning?

Click træning er ikke nogen ny form for træningsmetode. Denne form for indlæringsmetode startede i 60’erne i USA, hvor Karen Pryor trænede hvaler på denne måde. Hun søgte en anden måde at forstærke/belønne hvalerne på uden fysisk kontakt, og som ikke indebar straf. Denne træningsmetode er givet videre til hundene og deres ejere.

Ofte hører jeg hundefører sige, at de ikke vil bruger godbidder og lignende i deres træning, fordi de ikke vil ”lokke” hunden til at arbejde, dette er en generel misforståelse med hensyn til hundetræning, hvis vi ønsker os et mål med vores hundetræning, skal der opbygges et gensidig tillidsforhold, og så siger det vel sig selv, at vold og magt ikke fører til tillid mellem hund og fører. Tilliden opbygges på en sådan måde, at hunden i træningssituationen får mest mulig succes. Dette gøres bl.a. ved click træning, hvor hunden selv får lov at tænke.

Click træning er træning uden ubehag for hunden. Der anvendes ikke vold, fysisk afstraffelse eller andre mærkværdige former for afstraffelse, som folk finder på at bruge i deres frustration over, at hunden ikke udfører det de ønsker.

Click træning tager derimod udgangspunkt i hundens eget initiativ, og det ønskede mål bygges op i små delprocesser, og der belønnes for bitte små fremskridt, til det endelige mål er nået. Det handler om, at udnytte hundens lyst til at opnå positiv forstærkning for den ønskede adfærd. Selve clicket fortæller hunden nøjagtigt, hvornår den gør det, vi gerne vil have den til, og at det den gjorde i det øjeblik medfører en belønning, det kaldes også positiv forstærkning, og derved opnås en meget hurtigere indlæring.

Når først hunden har lært hvad click lyden betyder,
så er der ingen grænser for hvad man kan lære hunden vha. clicktræning.

 
Hvorfor clickeren:

  • Clickeren definerer den ønskede adfærd
  • Clickeren kan også bruges på afstand.
  • Clickeren kan med tiden erstatte godbidden
  • Clickeren kan fjerne hundens fiksering på godbidden.
  • Clickeren hjælper med til at definere afslutningen på en øvelse/adfærd
  • Clickeren kan nemt gives videre fra person til person